fredag den 25. juli 2014

Hillerød Fiskeskole - Hillerød Slotssø



I dag gik turen til Hillerød Slotssø. Bjarne og Jepser var kaptajn på hver deres båd, og sørgede for at alle børn fik en fiskeltur på slotssøen. Igen i dag havde vi omkring 30 grader og høj solskin, ikke just et vejr fiskene elsker. Men det blev til lidt hug nu og da, samt en enkelt aborre. Men alt i alt en skøn dag.

Det har været en fantastisk uge, som har budt på meget forskelligt fiskeri. En lille film fra turen, lavet af Rune :)

Tak for denne gang!





onsdag den 23. juli 2014

Fisketur til Ladegårdsøen (Frederiksværk)

I dag var Hillerød Fiskeskole på Øresund med kutteren Sandmanden M/S. Det blev til mange fine sej og torsk! Sandmanden havde bidraget med en gratis tur, for den gode sag! :) Vi takker mange gange.

De fleste børn havde ikke tidligere prøvet at fiske på Øresund, men det kom de hurtig efter. Da turen var omme lå ca 200 sej / torsk på dækket. Et meget fint resultat vi godt kan være stolte af!






Fiskeskolen på tur med Sandmanden M/S

 kom den store dag vi alle havde set frem til med spænding. I dag skulle vi en tur på Øresund for at fange makrel, torsk og sej. M/S Sandmanden har sponseret en af de to turer, som blev afviklet i dag. Vi takker mange gange for hjælpen, og håber at vi en anden gang også kan lave et samarbejde. :) - Uden denne opbakning til projektet, var det ikke muligt at gennemføre turen. Derfor skal M/S Sandmanden have en stor tak!

Skipper var super god til at finde fiskene.... Det blev til ca. 100 torsk / sej. Der var rigeligt til alle mand!
Tak for en fantastisk dag:)

Se filmklip fra turen:

Claudia og Esther om deres forventninger til turen!


Claudia og Esther på vej i havn!




Claudia med torsk på krogen!




"Så der bid!!!"














mandag den 21. juli 2014

Fiskeskole i uge 30 - er i luften!

Så blev det endelige uge 30! Det var 10 spændte børn som mødte op på Brødeskov Skole i Hillerød.

Efter afkrydsning og gennemgang af praktiske informationer, blev bussen pakket - og så var vi afsted til Birkerød Sø. Vi har i dag haft høj solskin og ca. 28 grader, hvilket desværre besværliggjorde fiskeriet. På trods af at vi smid mange kilo forfoder ud til de kære små fisk, var det max 50 fisk som vi i dag fik i nettet. 

Derfor blev det besluttet at vi i morgen, drager til Ladegaardssøen i Frederiksværk. Vi håber at fiskelykken er med os:)

I denne uge har vi allieret os med en fotograf, som hedder Rune. Rune er 11 år, og skal efter sommerferien begynde i 5. klasse på Brødeskov Skole. Han har lavet en lille film fra turen i dag. 
Tak skal du have Rune:)











lørdag den 19. juli 2014

Fiskeskolen i Helsingør!



Fiskeinstruktør fra Esbjerg:

En ung herre fra Esbjerg, ved navn Jeppe, havde taget turen helt fra Esbjerg for at hjælpe til på Fiskeskolen. Torsdag aften ankom han til Helsingør, hvor han gik i gang med at fange forskellige fiskearter, som skulle bruges til pædagogisk fremvisning, af hvad der var at fange på lige netop det sted Fiskeskolen skulle fiske!  Det lykkedes faktisk Jeppe, at fange hele fem forskellige arter på 4 timer!
Det er ret sejt :)

Jeppe Dastrup, havde taget den lange vej helt fra Esbjerg, for at hjælpe til på Hillerød Fiskeskole.





Fiskeri ved Helsingør Kulturhavn!

Så blev det fredag, og fiskeskolens sidste dag! Det var både trætte en glade børn, som mødte op på Brødeskov Skole kl. 08.00. Efter bussen var pakket, gik turen imod Helsingør Kulturhavn, hvor vi skulle fiske fra den gamle færge/havnemole.

Det var dejligt at se, at børnene over hele linien, nu selv kunne håndtere fiskestang og endegrej, uden hjælp fra en voksen. Dog kneb det hos nogle med påsætning af børsteorm, men så trådte andre børn til hjælp! Se det er en rigtig lystfiskerånd! Tiden fløj afsted, og før vi fik set os om, at var dagen til ende, og dermed også denne uges fiskeskole. I næste uge begynder endnu en omgang fiskeskole. Mon den bliver lige så vellykket, som den i uge 29? :)


Når enden er god......

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for den massive opbakning, der har været til projektet. Nu da I har set hvilket resultatet af 6 måneders anstrengelser håber jeg, at der er endnu flere forældre som vil melde sig som frivillig hjælper / instruktør til næste års fiskeskole. Omfanget af differentieret lystfiskeri, afhænger af, antallet af frivillige. Derfor overvej allerede nu, om det var noget for dig, at deltage på Hillerød Fiskeskole, næste år! Planlægningen begynder i januar - Det er den eneste måde at resultatet kan blive en succes! :)

Endnu en gang, en stor tak til sponsorer og frivillige hjælpere, som har båret projektet igennem. Uden jeres hjælp var det ALDRIG gået! :)


Jeppe viser hvordan man renser en fladfisk. Esther på 5 år med sin første fisk!




torsdag den 17. juli 2014

Fiskeskole - Kuttertur med Antars

I dag var fiskeskolen på fladfisketur på Øresund.  Alle mand mødte på Hanebjerg Skole afd. Brødeskov Skole kl. 7.45. Der var fælles afgang i bus kl. 08.00. Fremme ved skibet Antars i Helsingør fik alle uddelt redningsveste samt fiskegrej. Mange var spændte på, om det var dem som vandt præmie for flest eller største fisk!

Skipper "Carsten" var god til finde fiskene, enkelte fik torsk, men ellers var det de flade, som kom op i kurvene.

En stor tak skal lyde til Cafe´ Chaplin i Helsingør, som donerede sandwicher + juicebrikker. Det var en skøn frokost.:)

Kl. 15.00 var det hele slut, og fangsten blev over 200 fladfisk. Det kan vi godt være tilfredse med.






onsdag den 16. juli 2014

Fiskeskolen på tur til Hundested Havn


I dag gik turen til Hundested Havn.

Se de mange flotte billeder...

Der var præmie til de børn som:

* Fangede den første fisk
* Fangede den største fisk
* Fangede flest fisk.

Præmien var fladfiskeforfang til vinderne.


Se billeder og video fra turen:



 




Pau med dagens første fisk!
- Kan du gætte hvad den hedder?
Hjalmar på vej i havn med første hold børn. Det blev til over  50 fladfisk!








Hjalte, Noah samt Marcus gik på krabbejagt!
- Så er det rigtig sommerferie!

Der blev stor koncentration blandt børnene....
Nogen forældre tog sig en pause med en medbragt bog.

En krabbe er landet!

Julius ordner sit hjul. Det var godt han lærte at holde styr på sin line!

Vi besøgte også Pyramiden i Hundested. Der var smagtprøver på muslingesuppe - super lækkert!

Besøg hos "Klap en fisk" i Hundested.






Fiskeskole - Birkerød Sø / Tirsdag

På grund af mange bolde i luften, tirsdag, var det ikke muligt at få skrevet om dagens mange begivenheder. Turen til Birkerød Sø, tirsdag gik rigtig fint. Vejret var igen med os, og børnene havde fra om mandagen, lært mange fiskepladser at kende. Derfor tog det ikke særlig lang tid at organiser, fra hvilke spots der skulle fiskes. En af instruktørerne havde sin 5 årige datter, Esther, med på fisketuren. Det lykkedes hende at fange en stor skalle, som vagte anerkendelse og beundring, blandt de andre børn.

Fangsten var knap så indbringende som dagen for inden, men nu alligvel en fin fangst. Der blev denne dag uddelt præmier:

* Til den som fangede den første fiske!
* Til den som fangede den største fiske!
* Til den som fangede flest fiske!


Julius med en flot skalle!




Om mandagen, da vi pakkede sammen, var vi så uheldige at miste mange af vores polstænger. En renovationsmedarbejder ville denne dag udrette noget ekstra for borgerne i Birkerød Kommune, hvorfor han ved en fejl havde antaget kassen med vores stænger for at være storskrald! Men vi har fået talt med Birkerød Kommune, som har lovet at erstatte vores grej.

Alt i alt en super skøn dag!

mandag den 14. juli 2014

Første dag på Fiskeskolen - Birkerød Sø

Så oprandt dagen hvor Fiskeskolen slog dørerne op for sin første sæson! Vi mødtes på Hanebjerg Skole afd. Brødeskov Skole i Hillerød kl.08.00.  Kort efter var der afgang med bus til Birkerød Sø.

Køge medeteam stod denne dag for undervisningen sammen med andre lokale fiskeinstruktører.

Til sammen blev der fanget over 200 skalder, brasen, m.m.  Lad os håbe at vi er lige så heldige i morgen, tirsdag.


Her kan du se et lille uddrag fra turen!



mandag den 7. juli 2014

Samarbejde med Innovativelures.com

At få en pakke kan vi alle lide. :) Men at få en pakke fyldt til renden med kvalitets spinnere fra en uventet side - det er i sig selv er nok den mest vidunderlige gave man kan ønske sig! En gave som på dette års fiskeskole, vil komme 50 børn til gode. Innovativelures.com, der er en dansk producent af endegrej, ser med stor interesse på Fiskeskolens arbejde for børn og unge, og vil fremadrettet gerne støtte op om vores aktiviteter.